Events
Event Information
-
Fri05Aug2022Sun07Aug2022
Sound Passage, Solo Performances on 9 Copenhagen bridges
Sound Passage – af Randi Pontoppidan
Lydbad på 9 københavnske broer
TID & STED
Fre. 5. aug.:
kl. 15.00: Marmorbroen
kl. 16.30: Cirkelbroenkl. 18.00: Knippelsbro (Startsted: Indre By, højre side)
Lør. 6. aug.:
kl. 18.00: Inderhavnsbroen (Startsted: Indre By)
kl. 19.30: Trangravsbroenkl. 21.00: Dyssebroen, Christiania
Søn. 7. aug.:
kl. 10.00: Langebro (Startsted: Indre By, venstre side trappeopgang)
kl. 12.00: Bryggebroen (Startsted: Indre By siden)kl. 14.00: Slusen (Startsted: Indre By siden)
HVAD: Lydperformance
VARIGHED: 15 min. hvert sted
GRATISKomponist og sanger Randi Pontoppidan vil bade byen i lyd. På ni af Københavns broer dukker hun op med sin udtryksfulde stemme og sin live-elektronik for at skabe overrumplende, melodiske lydbilleder på rejse gennem byen.
Hver bro får sit helt eget 15-minutters værk. Med sin stemme som instrument og med byens lyde som klangbund indfanger Randi stedets og tidspunktets stemning og omsætter det til musik. Vandet, der flyder under. Kirkeklokkerne, der kalder til samling. Cyklerne, der suser forbi. Skibenes klaprende stålwires i masterne. Bilhjulene mod vejbanen.
Tempo, akustik og stemning er vidt forskellig fra sted til sted, og det musikalske udtryk er som en kamæleon, der skifter form og klang efter omgivelserne. De store broers tunge langsommelighed mod cykelbroernes lette hurtighed. De klingende metalkonstruktioner kontra de dumpe stenpiller. Morgenens energiske susen eller aftenens meditative eftertænksomhed.
Alt forenes på stedet i et delvist improviseret lydunivers, hvor musikken får krop. Du kan gå lyden i møde, fange den på afstand eller lade den omslutte dig afhængig af, hvor musikeren slår sig ned. På broen, under broen, klatrende på broens gelænder…