KLUB PRIMI, KØBENHAVN, 22. FEBRUAR 2022
….Efter en tur i baren gik næste trio, IMMUN, på scenen; og det var et markant stemningsskift fra den forgående koncerts næsten ildevarslende stemning. Lige fra første slag på kanten af bækkenet var det en legende dans mellem Pontoppidan, Bruun og Lindemann, der gik på tværs af vores ellers indgroet rytmesans. Ligesom Bruun indledte koncerten, så lagde han bunden med sin evne til at guide lytteren i pauserne mellem hans slag, der fremhæver Pontoppidan og Lindemann. Og Pontoppidan har et omfattende repertoire at byde ind med fra emulering af vinden, udsnit af monologer til klassiske melodier – og det før hun tager mixeren og effekterne i brug. Hendes stemmeteknik er et vidunder, der kan få ellers fragmenterede melodier til at flyde organisk i samspil med Bruun og Lindemann.
Bas fløjten er et specielt instrument. Selve konstruktionen er imponerende at se på, men det er især måden Lindemann spiller på den, da det kræver, at hendes hoved er helt tæt på. Det giver en intimitet til de dybe lyde og hendes rytmiske vejrtrækning, som hun vekslede i mellem. Men halvvejs igennem slap hun mundstykket og lagde en anden stemme til Pontoppidan, der skiftede mellem halvtone intervaller fulde af svingninger og mere harmoniske klange. Alt imens Bruun langsomt åbnede mere op, og til sidst endte i en solo, indtil de igen påbegyndte dansen alle tre.
De spillede i 40 minutter, så det blev til et ekstranummer, og da Morten prøvede at introducere dem, blev han tysset på af publikum, så vi kunne høre mere. Og de 10 minutter fungerede som ethvert ekstranummer burde: opløftende, viderebyggende og efterlod os hungrende for mere.
Gennem hele koncerten udviste musikerne en næsten telepatisk kommunikation, der gav en indforståethed for hinandens stemmer, der næsten føltes koreograferet: En mesterlære i at lytte.
Tekst: Marcus Behrens
Foto: Lars H. Knudsen